Nadira bruger motion aktivt i sit liv – fordi det giver hende velvære og styrke, men også fordi det for hende er effektivt til at tackle angsten, når den kommer på besøg. Hun fortæller her om sine erfaringer og har et klart budskab: Prøv det!

”Det er min bedste ven. Cyklen er min bedste ven. Alle burde have én,” fortæller Nadira. Det er netop en motionscykel, der i sin tid gav Nadira den første positive oplevelse med at bruge motion til at få det bedre i hverdagen.

”Jeg ved faktisk ikke, hvordan jeg fandt ud af, at motion var så godt for mig. Jeg kan ikke huske det, for nu har jeg jo gjort det i mange år. Men jeg startede på en gammel motionscykel på et tidligere bosted. Den var virkelig gammel – den kunne ikke vise, hvor længe man cyklede eller måle puls eller noget, så jeg cyklede bare derudaf. Men det gjorde mig glad! Så den cykel hjalp mig rigtig meget,” fortæller hun.

Gåture og hulahop

Siden da har Nadira fundet flere og flere motionsformer, hun er glad for, så hun i dag har en lang række muligheder for at få gang i kroppen. ”Jeg går også lange ture. Det er rigtigt godt for mig. Man får frisk luft og ser biler og mennesker – man ser liv. Det er godt at bevæge benene – i hvert fald for mig,” siger hun.

På et andet tidligere bosted lærte hun desuden at hulahoppe. ”Det var aktivitetsmedarbejderne dér, der lærte mig det. De sagde: ’Du går ikke. før du har lært det, for vi kan se, at du rigtig gerne vil’, og så satte de et minutur og sagde, at jeg bare skulle prøve. ’Hav tålmodighed – det skal nok komme’, sagde de. Og jeg blev så glad, da jeg pludselig kunne! Jeg lærte det på én dag,” fortæller hun med et smil.

I dag har hun selv investeret i en motionscykel, og derudover har hun købt en hulahop-ring med vægt, som bliver brugt flittigt. Hun har fundet nogle rutiner med motionen, som passer hende godt. Hun sætter god musik på og laver sine øvelser på bestemte tider på dagen. ”Det udløser jo endorfiner, og det er godt for én. Og det virker endnu bedre, hvis man sveder – så er der ekstra point til én selv,” griner hun.

Når angsten kommer på besøg

Men motionen fungerer ikke kun til at komme i god form. Det er også en måde at forebygge angst, men også at tackle angsten, når den kommer på besøg. ”For mig er det rigtig godt at svede, for så går angsten væk. Når jeg er angst, så cykler jeg derudaf. Det er hårdt, men det er godt,” siger hun.

Det giver Nadira en stor frihed og styrke, at hun har motionen som en måde at håndtere det på, når angsten rammer. ”Når jeg kan mærke angsten, kan jeg gå i gang med motion. Men det er ikke altid, at jeg formår det, og så kører angsten afsted,” siger hun.

Nogle gange får angsten nemlig så hurtigt fat, at hun slet ikke når at tænke på motion. ”Så er det rart, når en medarbejder lige siger ’Har du cyklet?’, hvis de kan se, at jeg er angst. Så bliver jeg lige mindet om det: ’Nå ja – jeg kan jo sætte mig op på cyklen’”, fortæller hun.

Det selv at blive bevidst om, hvad der virker, når tingene er svære, er vigtig for Nadira. Den bevidsthed er bl.a. kommet efter at hun er begyndt at tale med en medarbejder i sit netværk om ’mestringsstrategier’ ud fra LA2 (se faktaboks). ”Det har været virkelig godt, for vi har lavet et skema om, hvad jeg gør, når jeg bliver rigtig angst: Hoppe på cyklen, strikke, tage pn eller som sidste mulighed at tage på psyk. Men cyklen og strik er mine bedste venner,” siger hun.

Motion på recept

For Nadira er motionen så vigtigt, at hun har et klart budskab: ”Motion er bedre end medicin, synes jeg. Jeg har faktisk en appel til psykiatere: De burde anbefale motion i stedet for piller. Det er synd, at mange udsættes for så meget medicin. Det er ikke, fordi jeg synes, at medicin skal forbydes, men det skal ikke være første valg. Hvis man har det dårligt, så kunne medarbejdere som det første tilbyde en gåtur – det kan bare være en lillebitte tur,” siger hun med håbet om, at hun kan inspirere andre.

I dag nyder Nadira at motionere på egen hånd, men husker også med glæde alle de fælles motionstiltag, der har været på de forskellige steder, hun har boet. ”Her på Lindevang har der jo været både zumba og aerobic. Vi havde også engang morgengymnastik, hvor vi skiftedes til at finde på øvelser. Det gad jeg godt igen. Det er jo sundt for ALLE med motion. Det er hårdt, men godt. Det er sundt at få hjertet til at banke.”