CIMEHÅB OG TRO PÅ FREMTIDENPå Lindevang arbejder vi ud fra CHIME-forståelsesrammen. CHIME peger på fem områder, der er vigtige for at have et godt liv.
H’et i CHIME står for Håb og tro på fremtiden. Det kan handle om at have håb og optimisme i forhold til egne ressourcer og muligheder. Det handler også om at have drømme - store som små.
Herudover er det vigtigt at have håb og tro på, at du kan få det bedre og at opleve, at andre også tror på dig og din fremtid.
JEG GÅR EFTER MINEDRØMMECHIME – Håb og troH
CIMEHÅB OG TRO PÅ FREMTIDENPå Lindevang arbejder vi ud fra CHIME-forståelsesrammen. CHIME peger på fem områder, der er vigtige for at have et godt liv.
H’et i CHIME står for Håb og tro på fremtiden. Det kan handle om at have håb og optimisme i forhold til egne ressourcer og muligheder. Det handler også om at have drømme - store som små.
Herudover er det vigtigt at have håb og tro på, at du kan få det bedre og at opleve, at andre også tror på dig og din fremtid.
JEG GÅR EFTER MINEDRØMMECHIME – Håb og troH

Asger fortæller om sine drømme for fremtiden – drømme, som han ihærdigt går efter. Læs om hans ønsker og planer for både uddannelse, arbejde og ø-liv.


Asger har de seneste år læst enkeltfag på HF for at kunne søge ind på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). HF-fagene har han klaret med bravour, og det resulterede i et 10-tal i engelsk, et 10-tal i fysik og et 7-tal i kemi. De eksaminer kombineret med hans gymnasiale eksamen fra 1990 gør, at han i foråret søgte ind på drømmestudiet som elektroteknisk civilingeniør. D. 9/7 fik han det længe ventede svar: Han er blevet optaget.

”Jeg blev glad, da jeg fik mailen. Det var længe at gå og vente på svar. Jeg kom ind på den linje, jeg allerhelst ville, nemlig bacheloringeniør, som er en 3-årig uddannelse. Så kan man bagefter blive civilingeniør med en 2-årig overbygning. Dét kunne jeg rigtig godt tænke mig!” siger han. ”Jeg starter d. 28/8 – der er første undervisningsdag. Jeg glæder mig allermest til at lodde. Og matematik – jeg vil rigtig gerne lære mere matematik”, fortæller han.

Uddannelse som drivkraft

De seneste år med HF-fag har været en god proces med at finde ud af, hvordan livet som studerende kan fungere bedst muligt for Asger. ”Jeg har jo fundet ud af, hvordan studielivet kan foregå. På HF læste jeg sammen med en broget flok med mange unge. Men der var også en del, der var droppet ud af studier tidligere og nu ville prøve igen.” Asger selv startede på Roskilde Universitet tilbage i 1991, men måtte stoppe studiet, da han blev indlagt. Men drømmen om at studere blev heldigvis ikke slukket – i hvert fald har det været en drivkraft for Asger de seneste år.

”Jeg ved faktisk ikke hvor min interesse for ingeniørfaget kommer fra. Men jeg havde en gang en kæreste, hvis far var ingeniør – måske kommer det derfra? Det er min interesse for elektronik, der driver mig. Og jeg har en stor interesse i at lære nyt. Sådan noget med at kode, lave strømsystemer – det håber jeg at kunne arbejde med engang.”

Plan B
Selvom det har været nervepirrende at afvente svar på, om han er optaget på studiet, så har Asger taget det meget roligt. Han tager også studiestarten roligt, for han har en plan B klar, hvis det viser sig, at studiet ikke er som forventet.
”Jeg håber bare, at det er noget for mig. Men ellers har jeg en anden plan: Så tager jeg til Bornholm og bliver elektriker. Jeg så på et tidspunkt et program om en mand, der har en psykisk sygdom, og som blev elektriker. Hvis han kan, så kan jeg også, tænkte jeg.”

“Hvis han kan, så kan jeg også, tænkte jeg.”


Drømmen om ø-livet på Bornholm har også længe været et ønske for Asger. ”Jeg drømmer om at flytte til Bornholm engang. Jeg har allerede talt med banken, og det kan godt lade sig gøre. Min mor flyttede til Bornholm omkring 1990, så jeg er kommet der meget – 3-4 gange om året. Hun døde i 2013, men jeg kommer der stadig, fx til middelaldermarkedet i juli. Men jeg går først efter DTU, og så må Bornholm vente til bagefter.”

Det skal nok lykkes

Asgers vej mod uddannelse har ikke været uden bump på vejen. Der har både været lange indlæggelser, svære perioder og ordblindhed, der skulle tackles undervejs. ”Jeg er faktisk ordblind. Jeg aner ikke, hvordan jeg har klaret at læse, men det har jeg altså.” Ordblindheden er det eneste, han er lidt nervøs for i forbindelse med studiestart. ”Men jeg har møde med en SPS-vejleder i morgen, og hun har fortalt, at det fx kan være muligt at få teksterne på dansk, så jeg ikke også skal sidde og oversætte fra engelsk.”

Asger har en viljestyrke og ihærdighed, som kan inspirere de fleste. For på trods af benspænd, holder han fast i sine drømme og håb for fremtiden. ”Jeg har nået alle mine delmål. At få styr på oprydning, lave mad, jeg kommer i kirke, radioklub og frimærkeklub og handler ind. Så jeg synes, at det går fjong, og nu skal der ske noget større,” siger han. ”Og når jeg først sætter mig et mål, så skal det nok lykkes.”

Fritiden byder på kunst, keramik, frimærkeklub og den helt nyindkøbte knallert her.