BEBOERINDFLYDELSE
Alle, der bor på Lindevang, skal have mulighed for den højst mulige grad af indflydelse på beslutninger, der vedkommer dem selv.
Beboerindflydelse og medbestemmelse er bærende principper i alt arbejde på Lindevang. Det betyder, at du kan være med til at præge dagligdagen på Lindevang, f.eks. ved at være med til at forme aktiviteter, tilbud og menuplaner på Lindevang. Du bliver også inviteret til at deltage i debatter og beslutningsprocesser om, hvordan Lindevang fungerer, og hvordan Lindevang skal udvikles.
Husmøder
Hver sjette uge holder vi husmøde i boenhederne. Her får du informationer om, hvad der sker i huset, og du kan give din mening til kende. Du kan også komme med forslag til nye initiativer. Og så plejer husmøderne også at være ret hyggelige!