Page 5 - 2018.05.15 Beboerinddragelsespolitik
P. 5
Ansvar
Det er alle personalegruppers ansvar at medvirke til at udvikle en kultur, der
respekterer og fremmer beboerinddragelse som et bærende princip på
Lindevang.
Personalets faglige vurderinger og ansvar for beboerne ændres ikke af
beboerinddragelsespolitikken.
Fravigelser fra beboerinddragelsespolitikken
Hvis det fagligt vurderes uhensigtsmæssigt, at en bruger inddrages i afgørelser som
beboerinddragelsespolitikken tilsiger inddragelse i, er det personalets ansvar at oplyse
beboeren om dette, så snart beboerens tilstand er så god at denne information kan
gives.
Den enkelte beboer – fokusområder:
Indflydelse på eget liv
Alle beboere på Lindevang skal have den højst mulige grad af indflydelse på
eget liv.
Dette gælder både i det formaliserede samarbejde, herunder f.eks. behandlingstiltag,
udarbejdelse og ændringer af pædagogiske handleplaner, planlægning af aktiviteter og
forløb. Såvel som i det mere praktiske samarbejde, som f.eks. valg af bostøtter,
kostpolitik, aftaler for brug af boenhedernes faciliteter (Tv, musikanlæg, Pc m.m.).
Ligeledes skal den enkelte beboer gives mulighed for at blive medinddraget og hørt i
ekstern kommunikation.
Klagemulighed
Alle beboere har mulighed at kunne fremsætte en klage til sektionscheferne,
samt på at få støtte til dette.
Ønsker beboeren eller dennes pårørende at drøfte emner med personalet, kan
vedkommende få støtte til en sådan drøftelse. Det er personalets ansvar udfra en faglig
vurdering, at hjælpe med skrivning/formulering /fremmøde/støtte i samtaler m.v.,
således at beboerens/pårørendes ønsker tydeligst og mest nøjagtigt kan fremkomme.
Beboerråd
Alle beboere skal have mulighed for at deltage i beboerrådet, samt støtte til
denne deltagelse.
4

