Hverdagens tilbud findes i mange former.

Hverdagen

Mulighederne er mange

Hverdagen

Vores mål er at støtte dig til at få et meningsfyldt liv

Vi arbejder på at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikling. Det er vores opgave at støtte dig til at kunne leve et så selvstændigt liv som muligt og mestre hverdagens gøremål og aktiviteter. Det handler f.eks. om, at du får mulighed for

– at træffe beslutninger om dit eget liv

– at bo i egen bolig

– at have en god økonomi

– at have kontakt med andre og komme omkring

– at have aktiviteter/arbejde i hverdagen

– at få undervisning/uddannelse

– at modtage ordineret behandling

Individuel støtte

Den individuelle støtte er et meget centralt element i Lindevangs tilbud. Det kan være støtte til ting som rengøring og tøjvask, at styre din økonomi, håndtere din medicin og klare indkøb og madlavning, men det er i høj grad også støtte til at klare de psykiske udfordringer, du kan opleve. Du kan også få støtte til at komme ud i lokalmiljøet, både til f.eks. lægeaftaler og fritidsaktiviteter.

Caféen

I din husleje er kost inkluderet. Vores køkken laver dejlig morgenmad, frokost og aftensmad, som serveres i vores fælles café. Du kan være med til at beslutte menuen. Der er også to køkkener i din boenhed, hvor du selv kan lave mad.

Rygning, alkohol og rusmidler

Du må ryge i din egen bolig. Der er også rygeområder udenfor. Det er ikke tilladt at indtage alkohol eller andre rusmidler på de fælles arealer.

En meningsfuld hverdag

Det er vigtigt at du oplever at have en meningsfuld hverdag, og derfor har vi en række tilbud, som du kan vælge imellem. Læs mere om Lindevangs aktiviteter her eller om, hvordan du får et job på Lindevang her.

“Man kan lære af personalet. Det er hjælp til selvhjælp. F.eks. lære at vaske tøj, komme i bad, oprydning og tage i teatret.”

Borger på Lindevang